Kreativ Mindfulness er et godt redskab til at skabe indre ro. Det er et FRIRUM i hverdagen, som giver plads til fordybelse og nærvær, hvor du kan være til stede i nuet og genoplade din energi.
Forskningen viser, at meditation og mindfulness har en positiv effekt på sindet og vores mentale sundhed. I begyndelsen, kan det dog være svært at sidde helt stille og meditere, da den indre uro ofte begynder at larme, når vi skaber ro omkring os. I Kreativ Mindfulness hjælper den kreative aktivitet dig til at skabe fokus, da du retter din fulde opmærksomhed på materialerne i en konkret defineret aktivitet. Vi arbejder med sansningen af materialerne og gentagende bevægelser med pensel hen over papiret. De gentagne bevægelser har en beroligende virkning på krop og sind, da repetitionen aktiverer dit parasympatiske nervesystem, som sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk og sender signaler til din krop og dit sind om at alt er ok.
Her hjælper du dig selv ud af en stressfuld tilstand og det virker!
FRIRUM er en VIP workshop med kreativ mindfulness for max. 4 personer, i mit lokale i Helsingør. I FRIRUM stiller jeg coachende spørgsmål som hjælper dig til afklaring af egne værdier. Dine egne værdiord er afsæt for den kreative aktivitet, derved bliver processen givende for dig personligt.
FRIRUM begynder med, at jeg gennemgår det praktiske omkring processen, efterfulgt af en siddende meditation, hvor jeg guider dig til at skabe ro i krop og sind. Efter meditationen stiller jeg nogle spørgsmål som man individuelt forholder sig til. Svarene skriver du ned og arbejder videre med i en kreativ aktivitet. Jeg sætter rammerne for aktiviteten, så du kan fordybe dig i din egen proces.
FRIRUM er for alle og kræver ikke, at du har kreative forudsætninger, blot lyst til at skabe lidt indre ro. Her er dit nærvær og fulde tilstedeværelse, med det du skaber, vigtigere end resultatet.
Du kan komme til FRIRUM en enkelt gang eller du kan “gå til” FRIRUM over flere gange. Jo mere du praktiserer ro og fordybelse – des mere rolig bliver du.
Adresse:
Mjølnersvej 22
3000 Helsingør
Kontakt:
lene@refsgaard.life
+4526472067