Når du ønsker forandring i dit liv skal du begynde at gøre ting på en ny måde. Det er ofte rigtig svært, da vores sind gør alt hvad det kan for at opretholde status quo. Derfor kan det være en hjælp at have en professionel coach eller terapeut ved din side i forandringsprocessen. Én der kan spejle dine blinde vinkler, skabe et mildt og nærværende rum for din proces, og fastholde kursen, når dit sind reagerer – for det gør sindet ALTID når vi ønsker forandring og handler anderledes end vi plejer.
Men bagved denne reaktion ligger nøglen til forandring, hvor nye indsigter kan spire frem og du kan komme tættere på det, du gerne vil opnå.
Ved at indgå i et coachingforløb, der strækker sig over længere tid 4, 8 el. 12 måneder, skabes en fast struktur for en virkningsfuld forandringsproces.
Mange af dem, der vælger forløb hos mig, er sensitive kvinder, der bruger rigtig meget energi på at ”være god nok”, ”passe ind”, og ”tage (over) ansvar”. Ofte har de en enestående evne til at være meget for andre. De er ofte omsorgsfulde og arbejdsomme og kan have en tendens til at ”glemme sig selv”. Her får de hjælp til at blive bevidst om og mærke efter hvad de selv har brug for. Hos mig får de konkrete redskaber til at skabe indre ro og balance og til at frisætte de mønstre der forhindre dem i at leve deres liv glædesfuldt og meningsfuldt.
Hvis kroppen er stresset, sindet er presset og sjælen er klemt, kan det være signal til dig om, at noget inde i dig har brug for din opmærksomhed.
Et coachingforløb er en udviklingsproces, hvor du kan arbejde med det der ”står i vejen” for at du kan udvikle dig i den retning du ønsker. Life coaching har i modsætning til den kliniske psykologi et fremadskuende perspektiv, og i coachingforløbet arbejder vi ikke terapeutisk med årsagerne til din udfordring men har fokus på, hvordan du skaber den forandring du ønsker i dit liv nu og fremadrettet. Hvis det i processen viser sig, at du har brug for terapi for at arbejde med dybereliggende temaer, har jeg et bredt netværk af gode dygtige psykologer og terapeuter som jeg kan henvise dig til.
Coaching egner sig godt til dig der står i en konkret livsudfordring og ønsker at skabe forandringer i dit liv. Gennem coaching hjælper jeg dig til at finde nye vinkler og egne svar og skabe en struktur for den forandring du ønsker som er i overensstemmelse med din sjæl og personlighed.
For at kunne skabe en god og bæredygtig udviklingsproces, er det altafgørende, at du føler dig tryg ved vores samarbejde. Det er vigtigt, at du føler dig mødt i din konkrete livssituation og derfor foreslår jeg, at du booker en gratis samtale på 10 min. inden du påbegynder et forløb.
Coaching og Soulflow sessionerne forgår på Google Meet. Du får tilsendt et personligt link inden første session, som du kan bruge til alle sessionerne. Du kan få mere information omkring Google Meet her
Adresse:
Mjølnersvej 22
3000 Helsingør
Kontakt:
lene@refsgaard.life
+4526472067