• inspiration
soulflow

SoulFlow

Balance mellem sjæl og personlighed

Som sensitiv har du ofte et utroligt spændende og rigt liv.  Alle de mange forskellige roller og egenskaber, du har i spil, er alle en vigtig del af dig.  Gennem SoulFlow kan der skabes kontakt og adgang til alle de dele du rummer. Både de dele som fungerer godt, og dem der spænder ben for dig i din hverdag. Jeg guider dig til en dialog med dit indre. I sessionen får du bevidsthed på, og vigtig viden om, de indre kampe eller gamle mønstre, der ikke tjener dig længere. SoulFlow er en metode hvor du anvender din intuition til at skabe retning for dig. Det er en måde hvor på du kan genskabe forbindelsen til dit indre, så de beslutninger og livsvalg du tager, er i samklang med din sjæl og personlighed. Når du mestrer evnen til at møde alle dele af dig selv, i et oprigtigt imødekommende og kærligt lys, forandrer du ganske enkelt dit liv

Sådan fungerer SoulFlow

I en SoulFlow session guides du via en meditation til et møde med indre dele af dig. Disse dele, også kaldet delpersonligheder, er levende, psykologiske strukturer med selvstændige behov og strategier, der kan mødes venligt, lyttes til og støttes til frisættelse. Den healingsterapeutiske metode giver plads til de dele indeni dig, som måske aldrig er blevet set, mødt og accepteret. I SoulFlow sessionen kan du få vigtige oplysninger om, hvad du rummer og hvilke dele inden i dig, der har brug for mere opmærksomhed og nærvær, for at du kan leve et glædesfuldt og rigt liv.

En SoulFlow session

Til SoulFlow sessioner mødes vi enten fysisk i mit lokale i Helsingør eller online på Google Meet. En session tager 1,5 time. Du kan have stort udbytte af en enkelt session og opnå en fin kontakt til dit indre. Du kan også arbejde med dit indre lederskab i et forløb.

Alle SoulFlow sessioner afsluttes med en samtale om de indsigter du har fået i meditationen, hvordan de kan anvendes konkret i din hverdag og bruges til personlig eller faglig udvikling.

Her er SoulFlow ikke gavnligt

Jeg har stor respekt for arbejdet med psyken og har høje krav til etik og moral. Da jeg ikke uddannet psykoterapeut, arbejder jeg ikke med svær afhængighed eller med mennesker, der indtager psykofarmaka.

Du kan finde dygtige og kompetente psykoterapeuter her

Her kan du læse om hvordan en af mine klienter har oplevet hendes online Soul Flow session.

Vi er slet ikke i samme rum, men mødes online på Meet.

Det starter med en rolig samtale med Lene, om hvad det er, jeg vil fokusere på i denne Soul Flow session. Det er rart med plads og tid til det, da jeg ikke er helt forberedt på mit emne. 

Nu da jeg har valgt, det jeg vil arbejde med, lukker jeg mine øjne og Lene guider mig først ind i en dejlig intro meditation, som forbinder mig, mit hjerte, mine fødders jordforbindelse og helt op til min sjæls himmelrum, hvor der er meget smukt. Jeg føler mig stærk og rummelig i en 3. dimension, der er fyldt med glæde og spænding på hvad der nu skal ske… 

Nu guider Lene mig ind i SoulFlowet og så begynder et for mig vildt visuelt, stærkt og overvældende smukt, kraftfuldt, lysende og powerfuldt Visual af farver og billeder, jeg mærker min spændfulde styrke og mega energi, og jeg bliver uendelig berørt af det stærke og overvældende der sker i det lysende energifelt. 

Det meget kraftfuldt og det skal have en balance, så Lene hjælper mig til at træde lidt tilbage, så jeg kan være der og gå i dialog med flowet og tage det der sker ind i min forståelse…. Der er vanvittig skønt i lyset og jeg vil gerne derind igen, og nu bliver det mere roligt…. 

Til sidst afslutter vi med en kort samtale, om hvad det var jeg oplevede og Lenes byder ind med oversættelse og vi taler om hvordan jeg skal give det nye plads i mit liv…

SoulFlow med Lene er en helt aldeles og på alle måder glædelig og positiv oplevelse. Sessionen gav mig vigtige indsigter som jeg stadig går og pusler med…

Om jeg vil prøve det igen? YES!